fredag den 26. januar 2018

6 ting du (måske) ikke vidste om kaffe

Kaffen har i mange mange år været en drik, der er elsket og hadet

Kaffen har i mange mange år været en drik, der er elsket og hadet. Hvad du måske ikke ved er, at den er sundere for din krop, end du tror.  Her fortæller vi dig hvorfor. Ud fra læste undersøgelser kommer der her 6 ting du (måske) ikke vidste om kaffe.
1. Vi ved alle, at vi i Danmark elsker kaffe. Faktisk elsker vi kaffe så meget, at vi i gennemsnit drikker 3-4 kopper kaffe om dagen. Denne kaffetørst gør os til det 4. mest kaffedrikkende land i verden, kun overgået af Norge, Island og Findland
2. Kaffen starter faktisk ikke som en bønne, men som en frugt, der hænger på kaffetræer. Denne frugt er på størrelse med et kirsebær og modner nænsomt i løbet af 9 måneder.
  • Kaffedyrkning er geografisk orienteret omkring ækvator
  • Ca. 75 procent af verdensproduktionen af kaffe er kaffearten Arabica
  • Ca. 25 procent er Canephora
  • Under 1 procent er Liberica
  • De resterende kaffesorter har generelt en meget lille industriel produktion og er på ingen måde nævneværdige
  • Du støder på mange navne, når du køber kaffe: Arabica, Robusta, Liberica og Excelsa er handelsnavnene for arterne: Arabica, Canephora, Liberica og Dewevrei.
3. Koffeinindholdet i en god og stærk kop kaffe er ca 100 til 200 mg koffein. Da denne har en opkvikkende effekt betyder det, at mange mennesker kan have glæde af at drikke kaffe om morgenen eller som opkvikker midt på dagen.
4. Kaffe bidrager til et højt niveau af antioxidanter. Antioxidante polyphenoler i føden kommer primært fra fødevarekilder som kaffe, rødvin, æbler, appelsiner og grønne bønner. Polyphenoler er antioxidanter, der forekommer naturligt i frugter, grøntsager og drikkevarer baseret på planteekstrakter og krydderier.
5. Undersøgelser viser også, at kaffe har positiv effekt på blodtrykket. Har taler vi om folk der indtager kaffe på daglig basis. Men kaffe bidrager faktisk også med andre vigtige og nærende stoffer såsom B-vitaminet Niacin, mineraler og salte som magnesium og kalium.
6. Kaffe har også vist sig at have en forebyggende effekt, hvad angår type 2-diabetes og Parkinsons sygdom. Dette blev offentliggjort i maj 2012 af Vidensråd for Forebyggelse, i en rapport om Kaffe, Sundhed og Sygdom. Det “rigtige” indtag af kaffe siges at være tre til fire kopper kaffe om dagen, i følge den førnævnte undersøgelse, som altså mener at der er belæg for, at dette kan forebygge type 2-diabetes og Parkinsons sygdom. Som om det ikke skulle være nok, viser nyere studier også, at kaffe kan være forebyggende overfor blodprop og blødning i hjernen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

BKI kaffe

BKI kaffe blev grundlagt i 1960 BKI kaffe blev grundlagt i 1960 af en herre ved navn Svend Mathiesen. Faktisk begyndte det hele med, at de...