fredag den 26. januar 2018

BKI kaffe

BKI kaffe blev grundlagt i 1960

BKI kaffe blev grundlagt i 1960 af en herre ved navn Svend Mathiesen. Faktisk begyndte det hele med, at de kun importerede råkaffe fra brasilien, hvilken også lå til grund for det tidligere navn; Brasil kaffe import. De første 10 år gik primært med, at sælge kaffe fra egne butikker, som de havde 35 af. Senere blev det til, at BKI kaffe blev distribueret via egne salgsvogn, til kiosker og bagerier. BKI er som bekendt blevet et kaffeimperium, og ligger nu alt deres energi i, at levere bæredygtig kaffe til folket. Deres tiltag i denne forbindelse er blandt andet, at de præsenterer god økologisk kaffe i reduceret aluminiumsholdig emballage, samt at de kun anvender genbrugspapir til deres i øvrigt naturgasristede kaffebønner.
BKI er kendt for (efter eget slogan) at være kaffen alle kan li. Kaffe fra BKI er da også yderst vellidt blandt den danske befolkning, og den har dermed været med, ved mange morgenborde lande over. BKI kaffe har udviklet sig meget gennem de sidste år, og har efter overtagelsen af ARC Quality Foods fået mange lækre kvalitetsvare ind i deres sortiment. BKI kaffe går nu under navnet BKI Foods A/S, som egentlig mere signalerer til folket, at de er en kvalitetsbevidst fødevarevirksomhed, end  bare en kaffeleverandør.
BKI’s kaffe er fremstillet af en fin råkaffe der sikrer en fin, blød, rund og fyldig smag.BKI er også en kaffe, der eksperimenterer en del med blandingerne, hvilket ofte medfører,  at du som forbruger, kan finde den perfekte smag for dig.

Cafè Noir kaffe

Cafè Noir Blev introduceret til det danske folk

Cafè Noir Blev introduceret til det danske folk, som værende “kaffen til alle livets stjernestunder”. Og man må sige, at siden 1986, har de ramt danskernes smagsløg “spot on”. Befolkningen har har taget den Merrildejede kaffen til sig, som deres egen, og implementeret den ved morgen- og eftermiddagsbordet hver enste dag. Dette er dog ikke en tilfældighed, men derimod fuldt berettiget. Cafè Noir har siden deres spæde start sørget for, kun at anvende de bedste kvalitetsbønner til deres kaffe.
I 2001 fik Cafè Noir en prestigefyldt status som luksuskaffe. Denne kaffe blev kun brugt til særlige højtider, men som årene gik, og danskerne blev mere kvalitetsbevidste, blev Cafè Noir en naturlig del af alle kaffedrikkere’s hverdag.
Et faktum er; at hvis man ikke sammenligner kaffe, så har man aldrig valgt. Derfor påstår Cafè Noir selv, at de er verdens bedste kaffe – en påstand der efter vores vurdering er svær at efterleve i og med, at kaffesmag er individuel. Det er dog sikkert, at hvis du kan lide kaffe der er rund og fyldig med en lang eftersmag, så er Cafè Noir kaffen for dig.

Kenya AA kaffe

Kenya AA kaffe er som navnet antyder fra Kenya

Kenya AA kaffe er som navnet antyder fra Kenya. Kaffen er mere præcist fra de karakteristiske bjergskråninger på Mount Kenya. Kenya AA er en af verdens fineste højlandskaffer, og er nænsomt håndplukket, renset og sorteret, så det kun er de bedste bønner, der klarer vejen til forbrugerene. Området hvor Kenya AA har sit udspring strækker sig fra de sydlige bjergskråninger på Mount Kenya og går et godt stykke op til Nairobi.
Det interessante ved denne kaffe er som sådan processen, inden den lander hos dig som forbruger. Ud over den nænsomme behandling som er beskrevet ovenfor, bliver alle kaffebønnerne købt af CBK (Coffee Board Of Kenya). CBK smager på de høstede bønner, hvorefter de klassificerer dem, så de er klar til, at blive solgt på auktion. Disse auktioner finde sted ugentlig, og der er som regel tale om partier mellem 3-6 ton. Disse partier bliver efter auktionen pakket i sække og solgt. Mængden udgør ca 1,2 millioner sække om året.
Køber du Kenya AA kaffe er du garanteret en unik smagsoplevelse, der oser af balance og solbæraroma, med en blød og let syrlig eftersmag.

illy kaffe

illy

illy måske den mest kendte espresso kaffe i verden. En ting er sikkert: den er uden tvivl italienernes favorit. Årsagen til dette ligger i kærlighed og en passioneret vilje til, at gøre denne kaffe, verdens bedste espresso kaffe. Illy’s kaffe har siden 1934 præget de italienske gader og stræder og dette familieejede kafferisteri har sidenhen været alles foretrukne inden for italiensk espressokaffe. Illy kører nu på 3. generation, en generation der udelukkende har intentioner om, at gøre Illy kaffe endnu mere populært, verden over.
Illy bønnen er en 100 % arabica blanding fra 9 forskellige områder, der hver især giver sin smag til kaffen. Smagen er kendetegnende ved at være sød og med noter af chokolade, ristet brød, karamel, honning samt en skøn aroma af blomster og frugt.

Historien


Det var rent faktisk en Ungarsk-født herre ved navn Francesco Illy der startede det hele. Han kom til Trieste, Italien, Adriaterhavet havneby, efter Første Verdenskrig . Her studerede han økonomi, men rejste senere til Wien for at finde arbejde. Efter kort tid fandt han ud af, at hjertet bankede mest for Trieste, og han vendte tilbage til byen han elskede, blev gift og startede en virksomhed, der leverede kakao og kaffe til det italienske folk. Der gik dog ikke længe før sidstnævnte blev han eneste fokus, en ting mange er glade for, den dag i dag.
Faktisk gik det hen og blev en lidenskab for den kære Francesco Illy, så meget at det smittede tydeligt at på hans efterkommere. I 1988 opfandt den nye generation et computerbaseret overvågningssystem af hver enkelt kaffebønne, der opdager og eliminerer enhver bønne, der ikke lever op til illys strenge og høje standarder. Dette system fik de i øvrigt også patenteret.

Nikkelallergi? Hold dig fra billige kaffemærker

Billige kaffemærker

Billige kaffemærker kan indeholde helt op til syv gange mere nikkel og helt op til dobbelt så meget koffein som dyrere mærker. Påstanden kommer fra en undersøgelse, hvo der er testet 12 forskellige kaffemærker. Undersøgelsen viser følgende resultater:
De billigste kaffemærker viste sig at indeholde 15-21 mikrogram koffein pr. gram kaffe og de dyrere kaffemærker 12-13 mikrogram koffein pr. gram kaffe.

Som om det ikke var nok

Det viste sig, hvilket kom ud over formålet med den egentlige undersøgelse, at der var færre arabica-bønner i de billigste kaffemærker.

Ydeligere info fra undersøgelsen viste


At kadmiumindholdet var mindre end 10 mikrogram pr. kilo i samtlige sorter og blyindholdet var mindre end 20 mikrogram pr. kilo. Der var dog enkelte af de dyrere mærker indeholdt dog mellem 21 og 33 mikrogram bly.
Den forskel der fremkom af undersøgelserne ift koffeinindholdet skyldes, at der er et mindre indhold af arabicabønner og større indhold af robustabønner i de billige kaffemærker. Nikkelindholdet kan påvirkes af bl.a jordbund, gødning og ukrudtsbekæmpningsmidler.

6 ting du (måske) ikke vidste om kaffe

Kaffen har i mange mange år været en drik, der er elsket og hadet

Kaffen har i mange mange år været en drik, der er elsket og hadet. Hvad du måske ikke ved er, at den er sundere for din krop, end du tror.  Her fortæller vi dig hvorfor. Ud fra læste undersøgelser kommer der her 6 ting du (måske) ikke vidste om kaffe.
1. Vi ved alle, at vi i Danmark elsker kaffe. Faktisk elsker vi kaffe så meget, at vi i gennemsnit drikker 3-4 kopper kaffe om dagen. Denne kaffetørst gør os til det 4. mest kaffedrikkende land i verden, kun overgået af Norge, Island og Findland
2. Kaffen starter faktisk ikke som en bønne, men som en frugt, der hænger på kaffetræer. Denne frugt er på størrelse med et kirsebær og modner nænsomt i løbet af 9 måneder.
  • Kaffedyrkning er geografisk orienteret omkring ækvator
  • Ca. 75 procent af verdensproduktionen af kaffe er kaffearten Arabica
  • Ca. 25 procent er Canephora
  • Under 1 procent er Liberica
  • De resterende kaffesorter har generelt en meget lille industriel produktion og er på ingen måde nævneværdige
  • Du støder på mange navne, når du køber kaffe: Arabica, Robusta, Liberica og Excelsa er handelsnavnene for arterne: Arabica, Canephora, Liberica og Dewevrei.
3. Koffeinindholdet i en god og stærk kop kaffe er ca 100 til 200 mg koffein. Da denne har en opkvikkende effekt betyder det, at mange mennesker kan have glæde af at drikke kaffe om morgenen eller som opkvikker midt på dagen.
4. Kaffe bidrager til et højt niveau af antioxidanter. Antioxidante polyphenoler i føden kommer primært fra fødevarekilder som kaffe, rødvin, æbler, appelsiner og grønne bønner. Polyphenoler er antioxidanter, der forekommer naturligt i frugter, grøntsager og drikkevarer baseret på planteekstrakter og krydderier.
5. Undersøgelser viser også, at kaffe har positiv effekt på blodtrykket. Har taler vi om folk der indtager kaffe på daglig basis. Men kaffe bidrager faktisk også med andre vigtige og nærende stoffer såsom B-vitaminet Niacin, mineraler og salte som magnesium og kalium.
6. Kaffe har også vist sig at have en forebyggende effekt, hvad angår type 2-diabetes og Parkinsons sygdom. Dette blev offentliggjort i maj 2012 af Vidensråd for Forebyggelse, i en rapport om Kaffe, Sundhed og Sygdom. Det “rigtige” indtag af kaffe siges at være tre til fire kopper kaffe om dagen, i følge den førnævnte undersøgelse, som altså mener at der er belæg for, at dette kan forebygge type 2-diabetes og Parkinsons sygdom. Som om det ikke skulle være nok, viser nyere studier også, at kaffe kan være forebyggende overfor blodprop og blødning i hjernen.

Sådan afkalker du kaffemaskinen

Kalkflager omkring varmelegmet i kaffemaskinen vil forårsage en langsomlig kaffebrygningen, som kan koste dig knaster på elregningen.
Men det slet ikke så besværligt at komme kalken til livs, som du måske går og tror. Det vigtigste er at man tager det i opløbet, så man ikke skal kæmpe med fuldkommen tilkalket kaffemaskine. Du bør derfo jævnligt tjekke maskinen for kalk og give den en tur, så snart de første tegn på kalk viser sig.
Eddike er den optimale løsning
Kaffemaskinen afkalkes bedst med en blanding af halvt vand, halvt eddike. Brug af stærke afkalkningsmidler kan skade maskinen indvendigt, men kan dog være godt en gang i mellem.
Sådan gør du: Fyld vandbeholderen og kør maskinen igennem – Ja, så simpelt er det.
Et godt råd kan være, at lade den køre igennem flere gange, afhængig af, hvor tilkalket maskinen er. Hvis kalken sidder godt fast, kan der bruges ren eddike. Er kalken meget genstridig, kan man ty til eddikesyre, men gør det helst ikke. Bruger du eddikesyre, skal du altid huske at køre maskinen igennem med rent vand, nogle gange, bag efter. Når kalken er fjernet, skal vandbeholderen rengøres med en svamp.
Udnyt afkalkningsvandet
Et lille tip kan være, at man ikke bare hælder eddikeblandingen ud i vasken, men genbruger den til, evt at gøre vasken ren, eller armaturet på badeværelset, som også kan være ganske tilkalket.

Om kaffe

Ordet “kaffe” stammer fra det arabiske ord qahwa


Ordet “kaffe” stammer fra det arabiske ord qahwa. Kaffe er som bekendt en betegnelse for en drik, der laves ved, at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand. Derudover er kaffe også betegnelsen for kaffetræet, som disse bønner gror på. Kaffen laves ved, at man tilfører varmt vand til de malede bønner, hvorefter der trækkes smagsstoffer, koffein og æteriske olier ud af bønnerne. Det er de vandopløselige stoffer, samt olierne, der danner smagen af kaffe; der tælles flere hundrede stoffer, der udgør smagen i denne proces.

Selve smagen er dannet af de mange led, der udgør kaffebønnens liv, og derfor afhænger smagen både af dyrkningen af kaffetræet,  efterhøstbehandlingen af kaffebærrene, ristningen af bønnerne, malningen af bønnerne og til sidst brygningen af kaffedrikken.

Kaffens historie


De første spadestik til kaffens historie, blev taget i en lille provins i Etiopien, ved navn Kaffa. Kaffen blev fragtet fra Kaffa til Yemen, via havnebyen Mocka, og der gik ikke mange år før, at den bredte sig til den islamiske verden, hvorfra resten af verden, langsomt, men sikkert fik øjnene op for, hvor unikt et produkt der her var tale om.
Andre befolkningsgrupper der også gjorde deres for, at kaffen blev udbredt, var hollænderne; de plantede et utal af kaffeplanter i kolonierne i Sydøstasien – dette startede tilbage i 1615, og man mener at der gik godt 50 år yderligere, før det blev danskernes tur til, at stifte bekendtskab med kaffen. Nutidens største kaffedyrkende nation er Brasilien, som blev introduceret til kaffen, for første gang, i 1718.
Der opstod dog en ”kaffepause” under 2. Verdenskrig, hvor stort set al import af kaffe blev stoppet, og derfor rationeret. I denne tid lavede man den sorte drik af erstatningskaffe lavet på cikorierod, som er en plante der dyrkes i Europa, Mellemøsten og Nordafrika.

Arabica-kaffe


Denne type kaffe betragtes som den ”ægte kaffe”, og den kaffetype med den absolut bedste smag. Arabicabønner stammer oprindeligt fra Etiopien, og var den art som først blev taget ind til dyrkning. Denne sort udgør desværre også det laveste udbytte, dels fordi den er eftertragtet, men også fordi, at arten er ekstra sårbar over for sygdomme, parasitter og insektangreb. Arabica udgør ca. 70-75% af verdens kaffeproduktion.

Robusta-kaffe


Robusta stammer fra den Demokratiske Republik Congo, og den er som navnet fint antyder det, mere robust i smagen end Arabica. Robusta har desværre en meget markant bitterhed i smagen, hvilket gør den meget mindre værdsat.
Der findes, ud over disse to primære sorter, to sorter yderligere: Liberia-kaffe (Coffea Liberica) og Excelsa-kaffe (Coffea dewevrei) 

Høstning og forarbejdning af kaffebønner


Høstningen foregår på forskellige tidspunkter, det afhænger af, hvornår bærrene er modne. For at opnå den højeste kvalitet, plukkes bærrene med håndkraft, hvor plukkeren kun plukker det modne bær, og derefter cirkuleres kurven nænsomt, så bærrene frigøres for jord, kviste og blade. Dog bruger man ofte maskiner i Brasilien, når der skal masseproduceres – ganske enkelt for at spare tid. Og når man tænker på, at Brasilien er verdens største producent af kaffe, så giver det da også fin mening.
Ud over selve bønnen, består kaffe-frugten af frugtkød, pergamenthinde og sølvhinde. Disse tre ting fjernes, som det første led i forarbejdningen.  Dette kan gøres på to måder:
  • Tørmetode: Her tørres bærrene under solen efter man har sorteret de ødelagte bær- samt de overmodne bær fra, hvilket efterlader bonden med kun de bedste kaffebær. Bærrene hældes ud på en måtte under den bagende sol, og her ligger de så i de ca. 3-4 uger det tager for bærrene at tørre. Bærrene dækkes til, når natteduggen falder eller hvis regnen sætter ind.
  • Vådemetoden: Denne metode er mere omkostningsfuld, og kræver mere udstyr. Efter man har sorteret de ødelagte og overmodne bær fra, hældes bærrene ned i en kanal, hvor man fjerner pulpen, som frugtkødet kaldes. Dette gøres med en såkaldt afpulpningsmaskine. Herefter kommer bærrene over i en gæringstank, hvor resten af frugtkødet og slimet fjernes ved hjælp af naturlige enzymer. Bærrene ligger i blød i 36 timer – i denne tid skal de kontrolleres ofte, så de ikke overgære og mister smag.

Kaffebrygning


Måske tænker du: hvor svært kan det være. Og du har ret… ikke særlig svært. Dog er der et par enkelte ting, som skal være i orden, så man sikre den bedste kaffeoplevelse, til sig selv og sine gæster.
Tidligere brugte man en Madamblå når der skulle laves kaffe, men der er sket en del siden, og de fleste er i besiddelse af en kaffemaskine, der automatiserer denne proces, hvor der hældes ca. 92 grader varmt vand over de malede bønner, så der sker et udtræk af æteriske olier, koffein samt vandopløselige stoffer, der er med til at danne smagen.
  • Stempelkaffe: Laves i stempelkende, hvor der hældes ca. 92 grader varmt vand over de groft malede bønner. Herefter lader man blandingen trække i 3-4 minutter for til sidst, at trykke stemplet i bund, så kaffegrumset skilles fra væsken. Dog bliver grumset ikke skilt helt fra kaffen, hvilken kan medføre, at kaffen over tid bliver overbrygget og bitter.
  • Kolbekaffe: Denne type laves i en kaffekolbe, som man ofte referere til som en perkolator. Vandet hældes i den nederste del, og bønnerne hældes i den øverste. Dernæst bringes kolben over kraftig varme, så vandet bliver presset op gennem kolben og ender ved de malede bønner. Når kolben fjernes fra varmen synker kaffen ned, og er derefter drikkeklar. Denne type kaffe er ofte meget intens, og kan forekomme særdeles kraftig.
  • Kogekaffe: En meget simpel form for kaffebrygning, der ofte bruges i Norge, og som man ser i diverse westernfilm. Det foregår ved, at man hælder de malede bønner i en gryde, og tilsætter kogende vand, herefter lader man blandingen koge videre nogle minutter, for til sidste at sigte blandingen. 
  • Kaffepods: Her har vi at gøre med små poser med doseret kaffe, der ligges i maskinen, hvorefter der presses vand igennem den lille pose. Denne metode er ofte anvendt, og har vundet mere indpas i de danske hjem de seneste år. Dog får kaffepods ofte skyld for, at producere for stærk og for bitter kaffe.
  • Pulverkaffe: Kaffeelskere krummer ofte tæer, når emnet pulverkaffe kommer på banen, og det er med god grund. Pulverkaffe er frysetørret kaffe der kan opløses i kogende vand. Der er ofte tale om lavkvalitetsbønner til dette formål. Problemet med denne kaffe er, at den har været igennem så mange processer, at det er svært at genkende smagen af kaffe, dog er koffeinen bibeholdt.

Instant kaffe


Instant kaffe, også kaldet pulverkaffe, er en drikkevare afledt af forarbejdede kaffebønner. Instant kaffe fremstilles enten ved hjælp af frysetørring eller spraytørring, hvorefter den kan re-hydratiseres. Instant kaffe kan i øvrigt også fås i en koncentreret, flydende form.
Fordelene ved instant kaffe er ikke mange. Den eneste man lige kan komme på er nok hurtigheden i selve forberedelsen af en kop kaffe, da instant kaffe opløses øjeblikkeligt i varmt vand. Den frysetørrede kaffe fremstår lettere af vægt end malet kaffe eller hele bønner. Var opmærksom på, at instant kaffe behøver særlig tør opbevaring.

mandag den 15. januar 2018

Vælg altid kaffemaskine ud fra behov

Vælg altid kaffemaskine ud fra behov

På min arbejdsplads er vi glade for kaffe. Det er faktisk sådan, at flere af os vil sværge på, at vi slet ikke kommer igennem arbejdsdagen uden!
Derfor var det vigtigt for os, da vi skulle vælge ny kaffeautomat, at vi fandt en, som levede op til alle vores behov. Det lyder måske såre simpelt, men når man lige tænker over det, kan man få mere, en man lige forventer.
Eksempelvis joker vi tit med, at vi skal have en praktikant, der kan møde ind en halv time inden vi andre, så der er kaffe fra morgenstunden. Det er sådan en løbende vittighed, som vi aldrig bliver træt af, men da vi havde fat i en salgskonsulent, der ville sælge os en ny kaffeløsning, blev det til virkelighed! Han foreslog, at vi bare fik en maskine med timer på, som så startede op tids nok til at have brygget en stor kande til mødebordet. Det havde vi aldrig selv tænkt i, så vi var ellevilde med ideen, og konsulenten havde allerede vundet gode point her!
Da vi snakkede videre om kaffeautomater, kom det jo også frem, at vi gerne ville have en, der kunne rengøre sig selv. Det kunne vi også få! Dertil kom det, at vi tit havde vidt forskellige præferencer inden for kaffefeltet, hvilket kunne løses med en maskine med flere kamre. Jeg skal nok lade være med at løbe alle finesser vores nye kaffeautomater har igennem, men min pointe er bare, at man ikke behøver nøjes med den gamle Melissa eller lignende. Der er en verden af smart udstyr, som venter på at blive anvendt til din fordel.

onsdag den 10. januar 2018

Online kan man finde et stort udbud af espressomaskiner til hjemmet

Online kan man finde et stort udbud af espressomaskiner til hjemmet


På nettet finder man efterhånden en masse af de ting, som man bruger i hverdagen. En af områderne er kaffe og her er espressomaskiner jo vigtige. Der er mange gode modeller og ved at købe kaffemaskiner online, kan man gøre nogle gode køb.

Samtidig kan man bestille handpresso og mælkeskummer, så der er variation i kaffebrygningen. Det er sjovt med elkedel og handpresso, for nu kan man brygge en kop ude i naturen.

Ønsker man at supplere samlingen af kaffemaskiner og espressomaskiner, så er det med at følge med på nettet og se efter de gode priser på mælkeskummer eller elkedel for så kunne det være, at man også kunne gøre en god handel på andre varer samtidig. Det er en af grundene til at nettet er kommet for at blive.

BKI kaffe

BKI kaffe blev grundlagt i 1960 BKI kaffe blev grundlagt i 1960 af en herre ved navn Svend Mathiesen. Faktisk begyndte det hele med, at de...